5 fede og gratis stencil-fonts

In Blog, Nyheder by admin

Har du ikke selv mod på at transformere din almindelige font til en, der er egnet til stencils, findes der uendelig mange fonts online som allerede ér egnet til stencils. Vi har her fundet 5 fede og gratis stencil-fonts til dig, som egner sig til laserskæring.

Inden du går i krig med at designe dine stencils vil vi gerne give dig disse tre gode råd med:

1. Husk god afstand mellem dine elementer, således at stencils’en ikke har punkter som er for tynde og knækker ved udskæring eller brug.

2. Udvælg din stencil font efter det størrelses format din stencils skal skæres i, så du undgår situationen beskrevet i punkt 1.

3. Vælg det materiale der egner sig bedst til dit projekt. Nogle materialer er eksempelvis mere fleksible og egner sig bedre til stencils som lægges over let buede flader.

Share this Post


1. Sistemas

Sistemas er en af type designer Manuel Lage 15 skrifttyper, der tilsammen er downloaded mere end 1,7 millioner gange. Det særligt fede ved denne stencil-font ud over designet er at fonten er til frit brug både privat og kommercielt.

Du kan downloade Sistemas her.


2. Unconform Round

Unconform Round af Bindustries Heavy Metal er en font med et komplet sæt af store bogstaver og tal. Skrifttypen kan være med til at give dit design et retro feel, som leder tankerne hen på old school stencils.

Du kan hente Unconform Round her.


3. DeStencilINF

DeStencilINF er en anderledes skrifttype der skiller sig ud. Fonten er udviklet af Nick Curtis og ligger fint tilgægeligt til download. DeStencilINF er nem at arbejde med til laserskårede stencils, da der er god afstand mellem bogstavernes elementer.

Du kan downloade skrifttypen her.


4. Stardos Stencil

Vernon Adams New Typography er designeren bag dette klassiske stencil-font. Den gratis skrifttype, som omfatter et komplet sæt af både store og små bogstaver, tal og specialtegn, er frit til rådighed for både privat og kommercielt brug.

Du kan downloade Stardos Stencil her.


5. Fine Stencil

Denne skrifttype med sit lette, dog skarpe design, er skabt af VNBC. Den indeholder et simpelt sæt af store bogstaver, tal og nogle enkelte specialtegn. Fine Stencil er blot en af VNBC 24 designs som til sammen har næsten en halv million downloads.

Du kan downloade Fine Stencil her.

Søger du en helt anden type font til din stencil kan vi anbefale at du bruger sitet FontsQuirrel.com. Her kan du sågar søge specifikt efter stencil-fonts.

Dette blogpost er skrevet med udgangspunkt i Creative Bloqs top 25 over stencil-fonts.