• mdf_a
  • mdf_b
  • mdf_c
  • mdf_f

MDF

MDF er en særlig trætype, som fremstilles af rester fra træindustrien blandet med vandfast lim. MDF er formstabilt og nemt at arbejde med. MDF bruges ofte til modeller, prototyper og færdige møbler eller installationer. MDF er IKKE egnet til udendørs brug eller i fugtige miljøer. Her bør i stedet bruges Vandfast MDF. MDF er nemt at slibe og bearbejde.
 

Fakta

Teknisk betegnelse: Medium-density fibreboard
Vægt: 0,75 g/cm3
Tolerance: +/- 10%

 

På lager med mulighed for levering samme dag.

Tykkelse A4 A2 A1
3 mm 40 kr 40 kr 40 kr
4 mm 40 kr 40 kr 50 kr
6 mm 40 kr 47 kr 77 kr
8 mm 40 kr 50 kr 84 kr
10 mm –  –  93 kr

Alle størrelser er i centimeter. Alle priser er inkl. moms

Alle størrelser er i centimeter. Alle priser er inkl. moms.

Tykkelse 207×140 244×122
3 mm 218 kr
4 mm 259 kr  –
6 mm 244 kr
8 mm 268 kr
10 mm 297 kr
12 mm 319 kr
16 mm 413 kr
19 mm 514 kr

Godt at vide

MDF bruges ofte til skabeloner, tests og prototyper, modeller, rekvisitter, møbler, smykker, displays.
Da MDF er et sammensat produkt kan farven variere fra plade til plade.

Streg- og fladegravering

Både streg- og fladegravering er muligt i MDF. Materialet får en let mørkere tone, hvor der er graveret. Fladegravering dog kun mulig i A-størrelserne.

Undgå brændemærker

Beskyttende folie på top og/eller bund kan tilvælges ved bestilling, herved undgår man de værste sod- og brændemærker fra laseren. Dog er beskyttende folie ikke muligt ved fladegravering.
 
 

Laserskæring

Top – Langs skæresporet vil der være en svag mørk farvning af træet. Dette kan fjernes ved at pålægge folie inden skæring. Dette kan tilvælges ved bestilling.

Kanter – Kanterne fremstår brune og kan smitte af. Overskydende sod kan tørres af med en let fugtig klud, dog vil kanterne forblive sorte herefter. Slibning kan fjerne de sorte kanter helt. Jo tykkere MDF, jo mørkere kanter.

Bund – Der vil være affarvning på bunden efter skæring. Typisk et hexagon mønster, efter det underlag det bliver skåret på. Beskyttende folie, der fjerner det meste af dette, kan tilvælges ved bestilling. På A-størrelserne er det også muligt at tilvælge dobbeltklæb, der gør det muligt at hænge emnerne op på fx væggen uden brug af søm og skruer.

Efterbehandling

MDF kan males, olieres eller lakeres for at beskytte overfladen og kanterne.