Chemo to go, Please!

In Blog, Nyheder by admin

Isabel Aagaard og Rie Grue er blandt de fire co-designere bag projektet “Chemo to go, Please!” der forsøger at gøre behandlingen af leukæmi til en mere behageligere oplevelse. De har redesignet den gamle kemotasken og tilpasset den til patienterne og sygeplejerskens behov.


Kemobehandling hjemme

Ideen er i sig selv ikke ny, men den er simpel – patienterne kan modtage kemobehandlingen hjemme og stadig være i tæt kontakt med sin e venner og familie og endda fortsat passe sit arbejde. Der er yderligere fordele ved at patienten modtager behandlingen i sine vante rammer: de er mere aktive, får færre infektioner, spiser og sover bedre.

Det er ikke fordi de fire co-designere har opfundet en ny behandlingsform, men de har taget den gamle kemotaske og redesignet den, da den hverken levede op til hospitalets hygiejnestandard eller patienternes behov i hverdagen. Udviklingen af en ny kemotaske er udført i et tæt samarbejde med Odense Universitet Hospital, Rigshospitalet og ikke mindst patienterne.

Share this Post


Du kan følge udvikling af projektet på Instagram – chemotogoplease.

Designet til patienternes behov

Resultatet af designprocessen er en kemotaske i nye materialer, nyt udseende og funktioner, der lever op til hospitalets hygiejne standarder og ikke mindst patienternes behov og ønsker. Det betyder at tasken ikke ligner medicinsk udstyr, men derimod en almindelig taske som kan tilpasses i størrelsen. Der er ikke kun er plads til det medicinske udstyr, men også patientens mobiltelefon og nøgler. Yderligere er tasken blevet lydmæssigt forbedret, da den larmende velcro er udskiftet med lydløs magnetisk lukning. Det nye design er alt i alt blevet mere anonymt, således at den ikke minder brugeren om deres sygdom eller lægger an til spørgsmål i samme grad.


Et projekt Cotter støtter

Vi blev opmærksomme på pigernes spændende projekt, da de kom til os for at få lavet afstivende plader til deres første produktion af tasken. Det ville vi selvfølgelig gerne støtte og gav derfor laserskæringen af pladerne til de første 10 tasker, som i øjeblikket bliver testet på Rigshospitalet af personale og patienter.


Blogindlægget er skrevet med udgangspunkt i Rigshospitalet artikel om projektet, samt Chemo to go, Please! eget website.