Selvlåsende samlinger i akryl

Skal du lave et design i akryl, og vil du gerne undgå lim, så viser vi her, hvordan du kan lave selvlåsende samlinger. Akryl skal behandles anderledes end træ, når du laver samlinger, da materialet er skørt og kan splintre eller brække når det udsættes for tryk og træk.

Akryl er især skrøbeligt i indadgående hjørner. Det gælder både i samlinger og generelt. Har du mulighed for at runde dine hjørner en smule, giver det meget for styrken. I samlinger kan du gøre som på illustrationen nedenfor og lave små cirkler i hjørnerne. Jo større radius, jo mindre skrøbeligt. Læs mere om laserskæring i akryl og materialer.

 

Hjoerneradius-550x290

 

For at få samlingerne til at låse, skal du huske at kompensere for det materiale laseren fjerner (i akryl skal du regne med ca. 0.15mm skærebredde). Det vil sige at åbninger skal tegnes en smule mindre end bredden på det materiale det skal samles med. I 3mm materiale skal de så tegnes som 2.7mm åbninger. Derudover kan du, på samme måde som vi viser i vores guide til selvlåsende samlinger i træ, lave buer som vist på illustrationen nedenfor. Laver du lange samlinger, kan du med fordel laver flere buer for større stabilitet.

 

Buer-550x290

 

Nedenfor kan du se to samlinger lavet i akryl. Den til venstre er lavet med buer som vist ovenfor, og den højre er lavet uden. Den første sidder sammen, og er stabil, men kan stadig skilles. Den anden falder fra hinanden og giver sig meget, når man rykker fra side til side.

 

Forskel-akryl2-550x292

 

 

Eksempel på design uden brug af lim

 

Vi har lavet et lille eksempel på, hvordan du kan lave et design i akryl uden brug af lim. Nedenfor ses et par mini taburetter laserskåret i 3mm akryl. Der er lavet små afrundinger eller cirkler i alle hjørner, og buer i alle samlinger på samme måde, som beskrevet ovenfor.

 

taburet-550x319

Nedenfor kan du se hvordan delene først er tegnet og derefter bliver når de er skåret.

 

Taburet-skaerefil-550x290-2

 

taburetskaering-550x383

 

Til slut er det bare at samle delene.