Cotter er en online laserskæringsservice
Det betyder at du nemt og hurtigt får beregnet din pris og du kan bestille laserskæring direkte på cotter.dk. Det eneste du behøver er en vektorbaseret fil (billeder og tekstdokumenter kan desværre ikke bruges). Du kan uploade i følgende filformater: pdf, ai, dxf.
Vi beregner prisen helt præcist, hver gang!
På baggrund af din fil beregner vores system præcis hvor lang tid det tager laseren at skære dit design. Laserskæretiden sammenlagt med materialeprisen og eventuelle tilvalg, såsom beskyttelsesfolie eller dobbeltklæbende tape til ophæng, udgør den eksakte pris. Vores system beregner den eksakte pris, uden ventetid, direkte i din browser inden du bestiller.
Pladestørrelser
Vores standard størrelser er A4, A2 og A1 (metal undtaget). De fleste materialer fås også i større størrelse, som du kan læse mere om under de enkelte materialer. (også kaldet specielle størrelser)
Hold afstand til kanten
Vores plader er ikke helt præcise i størrelserne og de kan have ujævne kanter. Når du laver dit design skal du derfor huske at holde minimum 5mm afstand fra din skærelinje til kanten af pladen.
Skal du bruge selve pladen i det færdigskårede resultat, så husk at lave en ramme 5mm fra kanten af pladen hele vejen rundt. På den måde vil du få en pæn og lige kant til at omkranse dit design.
Undgå dobbeltstreger
Hvis du har flere skærestreger oven i hinanden giver det et meget dårligt skæreresultat og det skaber brandfare i vores maskiner.
tre eksempler på dobbeltstreger:
1. Du har expanded din outline
2. Du har både fyldfarve og stregfarve på samme emne.
3. Du har lagt dine emner så tæt at to af stregerne ligger oven på hinanden og ikke deler stregen (hvilket de godt må).
Produktionstid
Vi producerer som standard din ordre inden for 5 hverdage, men vi kan også gøre det hurtigere…
Inde på hjemmesiden efter upload og valg af materialer kommer du til produtionstid hvor du her kan vælge mellem tre forskellige produktionstider, hvilket er illustreret herunder:
VÆR OPMÆRKSOM PÅ! at metalordre ikke kan bestilles som fastlane eller ekspres.
Levering
Du har mulighed for at vælge afhentning, få din ordre sendt med post eller få din ordre sendt direkte ud med et bud. Prisen herpå bliver beregnet med det samme ud fra vægt og størrelse på din ordre. Disse valgmuligheder kommer lige efter produktionstid inde på upload siden.
Vi leverer flatpack og leverer næsten altid resterne med
Når du bestiller hos Cotter, råder du over hele pladen. Det vil sige prisen for materialet er den samme om du kun bestiller ét objekt eller om du fylder pladen ud. Systemet vil altid forsøge at finde den mindst mulige plade, som dit design passer på.
Ved ordrer på A4, A2 eller A1 taper vi dine emner fast i pladen og pakker det hele til dig. Alt bliver siddende som du har tegnet det og du bestemmer selv hvad du vil bruge. Dog kan små emner under 5x5mm forsvinde i udsuget på maskinen og vi kan derfor ikke garanterer at disse kommer med.
Ved ordrer over A1, altså speciellestørrelser (også kaldet fuldplader), pakker og sender vi kun dine emner og smider resterne (negativen) ud. Hvis du har behov for det pmkringliggende materiale eller dele af negativen, så HUSK at give os besked i kommentarfeltet ved bestilling. Ved skæring af speciellestørrelser vil små emner muligvis også forsvinde i udsuget. Emner under 8x8mm kan vi derfor ikke garanterer for kommer med.