LASERSKÆRING I METAL 101



7 REGLER

– for at sikre dig det bedste resultat, når du skal have laserskåret i metal og stål

Vi anbefaler, at du læser nedenstående godt igennem inden du bestiller laserskæring i metal og stål.

Filerformaterne er de samme, men denne type laserskæring adskiller sig fra laserskæring i andre materialer. Din fil skal være vektorbaseret grafik og gemmes som PDF, ai, dxf eller dwg.




1. Dele og afskær

Vi bortskaffer metalpladen, dine dele bliver laserskåret fra. Det betyder at du kun modtager selve delene og ikke restmaterialet. På den måde sparer du penge på fragten, da pakken vil veje væsentligt mindre.

100% af restmaterialet sørger vi for bliver genanvendt.


2. Automatisk fæstning af små emner

På grund af meget højt oxygen-tryk i maskinen under laserskæringen, bliver dele, der er mindre end 80mm automatisk fæstnet i pladen med micro joints.

Inden laserskæringen påbegyndes vil maskinen forsigtigt lave små broer/svejsninger som vil holde emnet på plads under skæring.

Efter endt skæring kan broerne nemt brydes og de små dele kan fjernes fra arket.

  • Der kan forekomme meget små grater fra micro joints’ene på delene, disse kan nemt fjernes med en lille fil.
  • Ved skæring af mange små dele vil du også modtage restmaterialet med delene i.



3. Lead in

Laserskæring af metal adskiller sig fra laserskæring af fx akryl og træ, da metal ikke fordamper under skæringen, men i stedet smelter. For at sikre den højest mulige præcision, starter skæringen et par millimeter uden for selve skærelinjen.

Vær opmærksom på, at maskinen ser alle indre dele af designet, som restmateriale. Derfor vil den placere lead ind’et i alle indre huller.

Med fyldfarve indikerer du, hvad der er designet og hvad, der er restmateriale. Se mere under punkt 7.



4. Kun lukkede kurver

Når vi skal laserskærer i metal er det meget vigtigt, at alle vektorstreger og kurver er lukkede, da maskinen ellers ikke ved, hvor den skal placere lead in’et. Er linjerne ikke lukkede, kan vi ikke garantere at lead in’et bliver placeret korrekt.



5. Kurver

Når du klargører dit design til laserskæring i metal, er det vigtigt kun at anvende “glatte” buer til rundinger. Korte, lige linjer til at skabe en bue, er ikke optimalt til laserskæring. Prøv at bruge så få punkter, som muligt ved rundinger.



6. Delte linjer

Delte linjer er ikke en fordel ved laserskæring i metal, som du ellers, sikkert kender det fra laserskæring i krydsfinér og akryl. Metal-laserskæreren har behov for at analysere hver enkelt del inden den påbegynder skæringen. Hold min.10mm afstand mellem delene.



7. Huller og tynde dele

Vi anbefaler at de tyndeste dele ikke er under 10mm, da suget skal kunne holde plader og dele på plads. Afstanden imellem emner og huller i metalplader skal også have en afstand på 10mm. Laver du fx en hulplade er det vigtigt at det er 10mm imellem hullerne.



Beregn prisen på få sekunder

Det tager kun et par sekunder at uploade din skærefil og se priser i kobber, messing, aluminium, stål og rustfrit stål.
Vælger du at bestille har vi færdigbehandlet din ordre på kun 5-8 arbejdsdage.

Beregn nu


Laserskæring i metal – F.A.Q


De mindste emner i din skæring må minimum være 20x20mm.
De største emner vi kan skære må maks være 3000x1500mm.
Husk at tage højde for pladestørrelsen når du designer og pakker dine emner på plader.
Ja, med cotter kan du nøjes med kun at bestille et emne hvis det er det du har behov for. For at skære din del, tager vi hul på den mindste plade vi har på lager som passer til dit emnes størrelse. Vær opmærksom på at du altid betaler for hele arket vi skærer ud fra.
Vi kan ikke skære i samme plade to gange, så alle rester vil blive sendt til omsmeltning. Så sørg gerne for at fylde pladen mest muligt ud, så du ikke spilder materiale.

Maskinen tager højde for bredden på skæresporet, således at den skærer på ydersiden af dit design. Det vil sige at dit design holder nøjagtigt, den størrelse du har tegnet det i. Der er derfor ikke behov for at tage højde for skæresporets bredde, når du klargører dit design.

Metalplader er meget tunge og disse vil oftest have nogle håndteringsridser og slidspor i overfladen. Det kan enten være sugekopper fra robotarmene der løfter pladerne, fingeraftryk fra manuel håndtering eller andre overflade ridser. Enkelte materialer som messing, rustfrit stål og kobber kommer med plastfolie på den ene side, som kan fjernes efter skæring af emner.
Det er desværre ikke muligt at få laserskæring i sit eget materiale. Vi benytter os kun af vores eget lager og kan på den måde sørge for at arbejde mest effektivt og holde udgifterne nede.

Alle tegninger skal altid uploades som vektorfiler. Undgå at buer og kurver består af linjesegmenter da dette ikke vil blive pænt og oftest bliver dyrere i skæring, da det tager væsentligt længere tid for maskinen at skære.
Sørg for at uploade dine filer i størrelsesforholdet 1:1. Dobbelt tjek gerne filen inden bestilling.
Vi spiser de formater vi plejer. Dvs. pdf, ai, dxf, dwg men HUSK at alle filtyperne kun må indeholde vektorgrafik.
Husk at fjerne eventuelle dobbeltstreger i dit design, så får du det bedste resultat.
Når du har uploadet dit design og ser streger, der umiddelbart ikke er i din tegning, så kan det meget vel skyldes skjulte lag og streger i din tegning.
Metal maskinerne kan ikke skære filer med delte streger. Sørg derfor altid for at placere dine emner med min. 10mm mellemrum.
Alle emner skal holdes inden for vores “safe area”, dvs. ca. 10 mm fra den ydre kant på pladen. Dette er udelukkende for at maskinen har plads til at skære selv om pladen skulle ligge en anelse skævt i maskinen.

Ja, du betaler for skæretid + materiale. Har du en dårlig udnyttelse af materialet, så vil dette afspejle sig i en forhøjet stykpris. Sørg derfor altid for at udnytte materialet mest muligt for at få den laveste stykpris.
Produktionstiden ved laserskæring i metal er lidt længere end du kender den fra tidligere bestillinger gennem cotter.dk. Der skal beregnes 5-8 arbejdsdage fra du har lagt din bestilling og modtaget ordrebekræftelsen.
Det er desværre ikke muligt at bestille laserskæring i metal og stål mod hastetillæg.
Ordrer der er laserskåret i metal og stål kan sagtens afhentes. Ordrene kan sendes med Bring (strakslevering), GLS (levering i løbet af 1-2 hverdage) eller fragtmand (levering i løbet af 3-5 hverdage).
Ja, det kan du sagtens. Vær opmærksom på at produktionstiden i dette tilfælde vil være 7 arbejdsdage for begge dele. Vi sender metalskæringen i en pakke for sig og andre materialer i en anden pakke. Der kan forekomme forskellig forsendelsestid på pakkerne, da de bliver sendt uafhængigt af hinanden.