LASERSKÆRING I METAL 101
7 REGLER
– for at sikre dig det bedste resultat, når du skal have laserskåret i metal og stål
Vi anbefaler, at du læser nedenstående godt igennem inden du bestiller laserskæring i metal og stål.
Filerformaterne er de samme, men denne type laserskæring adskiller sig fra laserskæring i andre materialer. Din fil skal være vektorbaseret grafik og gemmes som PDF, ai, dxf eller dwg.
1. Dele og afskær
Vi bortskaffer metalpladen, dine dele bliver laserskåret fra. Det betyder at du kun modtager selve delene og ikke restmaterialet. På den måde sparer du penge på fragten, da pakken vil veje væsentligt mindre.
100% af restmaterialet sørger vi for bliver genanvendt.
2. Automatisk fæstning af små emner
På grund af meget højt oxygen-tryk i maskinen under laserskæringen, bliver dele, der er mindre end 80mm automatisk fæstnet i pladen med micro joints.
Inden laserskæringen påbegyndes vil maskinen forsigtigt lave små broer/svejsninger som vil holde emnet på plads under skæring.
Efter endt skæring kan broerne nemt brydes og de små dele kan fjernes fra arket.
- Der kan forekomme meget små grater fra micro joints’ene på delene, disse kan nemt fjernes med en lille fil.
- Ved skæring af mange små dele vil du også modtage restmaterialet med delene i.
3. Lead in
Laserskæring af metal adskiller sig fra laserskæring af fx akryl og træ, da metal ikke fordamper under skæringen, men i stedet smelter. For at sikre den højest mulige præcision, starter skæringen et par millimeter uden for selve skærelinjen.
Vær opmærksom på, at maskinen ser alle indre dele af designet, som restmateriale. Derfor vil den placere lead ind’et i alle indre huller.
Med fyldfarve indikerer du, hvad der er designet og hvad, der er restmateriale. Se mere under punkt 7.
4. Kun lukkede kurver
Når vi skal laserskærer i metal er det meget vigtigt, at alle vektorstreger og kurver er lukkede, da maskinen ellers ikke ved, hvor den skal placere lead in’et. Er linjerne ikke lukkede, kan vi ikke garantere at lead in’et bliver placeret korrekt.
5. Kurver
Når du klargører dit design til laserskæring i metal, er det vigtigt kun at anvende “glatte” buer til rundinger. Korte, lige linjer til at skabe en bue, er ikke optimalt til laserskæring. Prøv at bruge så få punkter, som muligt ved rundinger.
6. Delte linjer
Delte linjer er ikke en fordel ved laserskæring i metal, som du ellers, sikkert kender det fra laserskæring i krydsfinér og akryl. Metal-laserskæreren har behov for at analysere hver enkelt del inden den påbegynder skæringen. Hold min.10mm afstand mellem delene.
7. Huller og tynde dele
Vi anbefaler at de tyndeste dele ikke er under 10mm, da suget skal kunne holde plader og dele på plads. Afstanden imellem emner og huller i metalplader skal også have en afstand på 10mm. Laver du fx en hulplade er det vigtigt at det er 10mm imellem hullerne.
Beregn prisen på få sekunder
Det tager kun et par sekunder at uploade din skærefil og se priser i kobber, messing, aluminium, stål og rustfrit stål.
Vælger du at bestille har vi færdigbehandlet din ordre på kun 5-8 arbejdsdage.
Laserskæring i metal – F.A.Q
Husk at tage højde for pladestørrelsen når du designer og pakker dine emner på plader.
Vi kan ikke skære i samme plade to gange, så alle rester vil blive sendt til omsmeltning. Så sørg gerne for at fylde pladen mest muligt ud, så du ikke spilder materiale.
Det er desværre ikke muligt at bestille laserskæring i metal og stål mod hastetillæg.