FAQ

Her på siden har vi forsøgt at samle svar på de mest stillede spørgsmål.

Finder du ikke svar på netop dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller e-mail, som du finder nederst på siden.

 

MATERIALER

Hvor store emner kan I skære?

På cotter.dk kan du bestille i tre standard størrelser: A4, A2 og A1, samt i fulde plader for visse materialer (for træ typisk 1220x2440mm). Se specifikke mål under det pågældende materiale i materialesortimentet.
Vær opmærksom på at ved plader større end A1, følger resterne (negativen) ikke med. Små emner skåret i store plader pakkes i kasser og bliver ikke siddende i pladen, som ved størrelser op til A1. 
Små emner på 5×5 mm og der under bliver let fanget af suget, der naturligt er i lasermaskinen. Derfor kan vi ikke garantere at så små emner kommer med.


Kan jeg få skåret mine egne materialer?

Som udgangspunkt kan man kun få skåret i de materialer, som du finder på vores hjemmeside. I visse tilfælde er det dog muligt, særligt ved store produktioner. Er det et materiale vi selv har på lager, benytter vi altid dette. Har du brug for noget specielt, så send os en mail vi vil se om vi kan finde en løsning.


Hvor meget materiale fjerner laseren?

Laserstrålen, som benyttes til at skære dine emner, har en skærediameter på 0,25mm. Med andre ord laver laseren et spor, hvor den skærer, på 0,25mm. Tegner du en firkant på 50m x 50mm, vil den være omkring 49,87mm x 49,87mm, når den er blevet skåret i 3mm materiale. Hvor meget der fjernes afhænger dog af materialet og tykkelsen. Da laserstrålen ligeledes fokuseres i et punkt i materialet, vil kanterne have en vinkel på 3-4 grader. Det betyder at der fjernes mere materiale i toppen af materialet, end i bunden. Med andre ord er kanten altså en smule skrå. Dette er næsten usynligt i tynde materialer, men kan ses med det blotte øje i materialer over 6mm. Så husk altid at tage højde for dette og lav en prototype inden du bestiller en stor ordre.


FILER

Jeg har et billede fra nettet, kan I skære det? Og hvad med håndtegninger?

Vi kan desværre ikke modtage en hvilken som helst fil. Din fil skal indeholde en vektorbaseret tegning, så billeder og tekstdokumenter kan desværre ikke bruges. Har du ikke noget tegneprogram, foreslår vi programmet Inkscape, som kan hentes gratis her inkscape.org. På siden findes desuden gode vejledninger til hvordan du kommer i gang.


Kan I tegne min fil?

På nuværende tidspunkt kan vi desværre ikke tilbyde at rentegne din fil.


Hvad er en vektor fil?

Vektorgrafik er figurer, som er opbygget af streger og kurver. På computer bruges det til meget, lige fra tekst til tegninger og layout, da det er meget nemt at redigere, skalerbart og resultatet ikke fylder meget. Vores laser følger linjerne i vektorerne og det er derfor filerne skal være vektor. Filerne tegnes typisk op i Adobe Illustrator eller gratisprogrammet inkscape.


Hvad er minimumsafstanden mellem emner i filen?

Husk på, at laseren fjerner materiale, når den skærer. Skærelinjen er ca. 0,25 mm. Det betyder med andre ord, at hvis du lægger dine emner eller linjer for tæt, risikerer du at brænde materialet imellem dem væk. En god tommelfingerregel er ikke at lægge emner og linjer tættere på hinanden end en afstand svarende til materialets tykkelse, f.eks. 1 mm afstand i 1 mm karton. Dog anbefaler vi en minimumsafstand i al plast på 5mm, da pladerne har en tendens til at slå sig. Dette gælder også for huller og linjer i dit emne.


Hvordan markerer jeg, hvad der skal skæres eller graveres?

Du skal bare lave stregerne i to forskellige farver, så kan du vælge hvad, der skal bruges til skæring og gravering, når du uploader din fil. Er du i tvivl om noget så kig i vores guide til Illustrator eller Inkscape.


PRISER

Hvad koster det?

Når du bestiller hos os, betaler du for den tid det tager at fremstille din ordre. Fremstillingstiden afhænger bl.a. af hvor mange meter du skal have skåret og i hvilket materiale. Når du uploader din fil og vælger materiale, får du med det samme oplyst en nøjagtig pris, opdelt på fremstillingstiden og materialet. Du kan læse mere om prisberegning her.


Hvad koster det at få hjælp?

Vi kan på nuværende tidspunkt ikke tilbyde filopsætning og tegnehjælp, men det koster ikke noget at kontakte Designservice.


TID

Hvornår modtager jeg mit produkt?

Uploader og bestiller du via cotter.dk, er din ordre typisk klar til afhentning eller forsendelse indenfor 3 arbejdsdage (metalordrer dog 5-8 hverdage). Specialordrer kan dog tage længere tid. Derefter er det op til den leveringsmetode hvor hurtigt du har din ordre.

Ved afhentning henter du blot når det passer dig. Vi har ingen deadline for afhentning.

Bestiller du levering med GLS pakke vil du typisk have din pakke i løbet af 1-2 hverdage. Vil du gerne have din ordre leveret så snart den er klar skal du vælge et GLS Express bud og du vil have din ordre 2-3 timer efter at den er kommet ud af maskinen.
Ved levering af større ordre med Fragtfirma skal forventes en leveringstid på 3-4 hverdage.

Bemærk at “leveringdatoen” på din ordrebekræftelse er den dag ordren er færdig og klar til evt. forsendelse.


Kan I klare hasteopgaver?

Når du uploader og bestiller har du mulighed for at vælge ekspresproduktion mod et tillæg (gælder dog ikke metalordrer).

 

Specialordrer eller store ordrer tager typisk lidt længere tid, men vi har før sendt ting ud af døren på under en time, så tøv ikke med at sende os en mail eller ringe til os.

Hvis du vil have din ordre leveret samme dag, som den er klar, kan du vælge GLS Express bud ved bestilling af din ordre. Vælger du GLS pakke leveres din pakke typisk i løbet af 1-2 hverdage og Fragtfirma leverer som oftest i løbet af 3-4 hverdage.

Bemærk at “leveringdatoen” på din ordrebekræftelse er den dag ordren er færdig og klar til evt. forsendelse.


OM OS

Hvem står bag cotter.dk?

Cotter.dk ejes og drives af Stykka ApS (tidligere Copenhagen Fabrication ApS). Et foretagende, der blev sat i verden med det formål at gøre vejen fra idé til produkt så kort som mulig for designeren, arkitekten, ingeniøren eller den kreative person, der gerne vil have sit design realiseret.

Stykka ApS (tidligere Copenhagen Fabrication ApS) er stiftet i 2011 af Jarl og Jacob, henholdsvis arkitekt og ingeniør.